Familieretshuset får kritik for selvbetjeningsløsning
Hvis man som forældre er uenige om eksempelvis forældremyndighed og vil starte en sag i Familieretshuset, er det obligatorisk at bruge den digitale selvbetjeningsløsning. Familieretshusets selvbetjeningsløsning giver imidlertid ikke mulighed for, at en partsrepræsentant kan starte en sag op, hvilket er i strid med forvaltningslovens regler, lyder det fra ombudsmanden.
Derfor vil myndighederne nu hurtigst muligt løse problemet, så det også er muligt for en forælder at lade sig repræsentere fx af en advokat, når selvbetjeningsløsningen skal i brug. Det sker, efter at ombudsmanden – på baggrund af en henvendelse fra en advokat – rejste spørgsmålet over for Social- og Indenrigsministeriet.
Ombudsmanden har også meddelt myndighederne, at han går ud fra, at Familieretshuset – indtil der foreligger en løsning – vil sikre, at borgere, som ønsker at lade en partsrepræsentant indlede en sag, får mulighed herfor på en anden måde.
Ombudsmanden har flere gange tidligere fremhævet, at det er essentielt, at digitale løsninger fra starten designes således, at løsningerne lever op til de forvaltningsretlige krav.
Læs artikel ”Hvordan digitaliserer vi uden at skade vores retssikkerhed”, i ombudsmandens beretning 2019.
Læs ombudsmandens afsluttende brev i sagen samt ombudsmandens nyhed fra 3. april 2019: "Digital selvbetjeningsløsning i Haderslev Kommune havde forvaltningsretlige mangler"
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.